Stress

rådgivning


Stressrådgiving er for dig, der døjer med forskellige stressreaktioner og ønsker mere overblik, ro og balance i din hverdag. Måske har du mærket noget ubehag længe? Måske er ubehaget taget til over tid? Måske har du ignoreret kroppens signaler så længe, at du er blevet fysisk syg?


Du får viden om symptomerne på stress, får redskaber til at håndtere stressen, når den opstår og så kigger vi på dine tidligere handlemønstre og strategier og arbejder på at finde nogle nye frem. Så du fremover styrker dig selv og dermed passer bedre på dig selv. 


Jeg bruger rådgivning og ikke coaching med denne målgruppe, da coaching ikke virker her. Faktisk kan det være skadende og skabe yderligere stress, da den stressramte bliver presset på spørgsmål, som vedkommende endnu ikke kan mærke eller er klar til at svare på.


Min erfaring er, at alle kan hjælpes ud af stress. Det er ikke et quickfix. Det har taget mange år om at nedbryde kroppen og derfor tager det tid, at implementere nye rutiner og vaner i hverdagen, så man undgår at stå i samme situation igen.


Stressrådgivning tilbydes i mine lokaler eller som Walk and talk samtaler.

Fakta

Den langvarige og usunde stress opstår i kroppen, når vi overhører, at de krav og forventninger, vi mødes af – både af os selv og andre – ikke stemmer overens med de ressourcer, vi har til rådighed. Kroppen starter ofte med at hviske med de første svage stresssymptomer og hvis vi ikke mærker dette, vil kroppen larme mere og mere, indtil vi ikke har et valg længere. Her vil du ofte være i et sammenbrud eller alvorligt kollaps. Stress og belastninger bliver en del af hverdagen og kroppen er i konstant alarmberedskab.

Når du er stressramt handler det i høj grad om at få ro på dit nervesystem. Gradvist vil du opleve en øgning i din trivsel og mindskning i ubehag og stress.

Vidste du, at kroppen er din bedste ven? Hvis du ikke allerede er gode venner med din krop, så er det på høje tide at blive det. Når den er ude af balance, er det fordi den har en vigtig besked til dig. Noget i dit liv er ude af kurs.

Vores hoved og hjerne kan ofte meget mere end vores krop kan holde til. Det handler i korte træk om at skabe forbindelse mellem hoved og krop. 

Nøglen til at fjerne stress er at lære lytte til din krop. Den lyver aldrig, men du skal lære at lytte og tolke de signaler, som den giver dig. Det handler om at lære, hvad du kan udsætte dig selv for både fysisk og psykisk.