Coaching
– hvad kan jeg tilbyde
Står du et sted i livet, hvor du er mellemtilfreds? Er du i tvivl om noget på hjemmefronten, i arbejdslivet, i dine relationer eller tænker du bare massevis af tanker uden at handle på en eneste af dem. Måske er livet lidt mere leverpostejsfarvet end du egentlig bryder dig om?
Så lad mig hjælpe dig med at stille de rigtige spørgsmål og sætte mål i dit liv. Stå ud af hamsterhjulet for en stund og lad mig hjælpe dig med at nå i mål med dine drømme og ønsker. Vi kigger på dine overbevisninger og forhindringer, din frygt og adfærd og sammen sætter vi mål og delmål for at nå derhen, hvor du ønsker. Måske er du der, hvor du faktisk ikke rigtig ved, hvad du ønsker inderst inde – du mærker blot utilfredshed. Så er det der, hvor vi starter.
Du behøver ikke være 100 % klar for komme til en coachingsamtale hos mig. Fordi ingen føler sig nogensinde helt klar til at rykke ud af sin komfortzone. Jeg kan kun opfordre dig til at finde modet – og sårbarheden som følger med modet – frem, for kun på den måde vil du opleve magien ved personlig udvikling. Og jeg lover dig, der følger så mange gode muligheder og sidegevinster med.
Jeg kan ikke gå skridtene for dig, men jeg kan hjælpe dig med at forstå dine nuværende vaner og mønstre og så vil jeg med glæde følge og motivere dig på sidelinjen til at tage de nødvendige skridt til at få det liv, som du ønsker.
Fakta
Coaching er en enkel og effektfuld metode til personlig udvikling. Det handler om at støtte, hjælpe og motivere mennesker til at skabe og leve det liv, som de virkelig ønsker. Det er en metode, der hjælper med at nedbryde negative tanke- og handlemønstre, overkomme forhindringer og skabe nye tanker og adfærd – henimod et specifikt mål.
Coaching er et værktøj for dig, som ønsker at tage lederskab over dit eget liv.
Coaching er ressource orienteret og baseret på at se muligheder frem for begrænsninger.
Nøglen til at fjerne stress er at lære lytte til din krop. Den lyver aldrig, men du skal lære at lytte og tolke de signaler, som den giver dig. Det handler om at lære, hvad du kan udsætte dig selv for både fysisk og psykisk.
Coaching er ikke terapi, men er i nuet eller rettet mod fremtidige mål.